«

»

jan 27

Ar på sjælen

Det er ikke kun i huden, at akne kan efterlade ar, men i den grad også i sjælen. Om man døjer med et par enkelte bumser eller svær akne i ansigtet, kan det have en stor indflydelse på livskvaliteten. Især unge mennesker er udsat. Det skønnes at op imod 80-90 % af alle unge bliver ramt af en lettere eller sværere grad af akne.

Der er stor forskel på at have været ung for 30 år siden og være ung i dag. Aldrig har der været så stor fokus på udseende som nu. Om det er de sociale medier, som er med til at præge de unges holdninger til hvad, der er smukt og perfekt, kan vi kun gisne om. Men i Danmark anno 2017, har de fleste unge tendens til at skulle være perfekt og se perfekte ud. Derfor bliver det sværere og sværere for unge med akne at leve op til nutidens krav om skønhed.

Dette medfører, at mange unge med akne har et lavt selvværd, og gør alt for at skjule deres problem, f.eks ved hjælp af make-up eller frisuren. Mange unge rammes så hårdt psykisk, at de holder sig for sig selv og gør alt for at undgå evt. nederlag og mobning.

Den onde cirkel

Akne For de unge med uren hud, som holder sig for sig selv og socialt isolerer sig, er der en risiko for at ende op i en ond cirkel. Der er undersøgelser, som viser, at uren hud har større tendens til at gå i udbrud i perioder med fysisk eller psykisk stress og forskellige grader af depressioner.

Dvs. at jo mere man isolerer sig selv, des større er risikoen for, at akne problemerne forværres. Det er derfor vigtigt, at sygdommen ikke vinder over din psyke og din opfattelse af dig selv.

Mange unge med akne tør ikke åbne sig og kaste sig ud i teenagelivet med kærester, fester og andre vigtige sociale dele af livet. Det er vigtigt for alle mennesker at have et socialt netværk, og derfor giver vi nogle gode bud på, hvordan du kommer ud af den onde cirkel i næste afsnit.

Hjælp – til selvhjælp

Som tidligere nævnt kan acne have have stor indflydelse på din livskvalitet, og dit syn på dig selv. Vi vil derfor give dig nogle råd og værktøjer, som du kan bruge til at se anderledes på dig selv og få et højere selvværd.

Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig, men derimod kommer med i fællesskabet i klassen eller på arbejdspladsen. Synes du, det er svært, kan du evt. møde nye mennesker, som kan blive til nye venskaber, ved at melde dig til en sportsgren eller hobby, som du enten er god til eller interesserer dig.

På den måde vil du få succesoplevelser i dagligdagen, og tankerne om at alle kun ser dig som akne-personen, kan nu vendes til, at de ser dig som fodboldspilleren eller håndboldspilleren på lige fod med alle andre. Du vil på den måde kunne komme med i sammenholdet og skabe et netværk.

Tanken om at folk ser ned på dig pga. din akne, er en tanke, som mange med akne problemer har. Vores råd er, at du skal være åben omkring dit problem. Spørg evt. venner og bekendte om de gør sig tanker om din akne. Du vil blive overrasket over hvor lidt, de tænker over det. Dette er en god øvelse, som hjælper dig til at se mere positivt på dig selv, og mindske de forestillinger du har til folks tanker om dig, og dit akne problem. Med positive tanker og højere selvværd er der også rigtig gode chancer for at aknen reduceres, og du ender i den gode cirkel, i stedet for den onde.

Der findes flere fora på netter, hvor du har mulighed for at debattere med andre, som måske står i samme situation som dig, eller som har været i gennem netop dine problemstillinger. Du kan få gode råd og et skub i den rigtige retning. Fora er også et oplagt sted til at udvide dit netværk og få nye venner.

Kilde: Bodylux.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Ar på sjælen, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan bruge disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>