Bankmand eller bedemand

Gad vide, om han er bankmand eller sådan noget, bemærkede min kone end dag, da vi kom til at tale om, at vores nye nabo, som flyttede ind i huset lige ved siden af vores for godt to uger siden, skiller sig noget ud fra mængden ved altid at være særdeles stilfuldt klædt i mørkt jakkesæt, hvid skjorte og et meget diskret, sort slips.

Ja, sådan gik man vel engang klædt, hvis man arbejdede i en bank, men jeg tror nu ikke helt, det er sådan mere, svarede jeg. Og det kan jo også bare være, at han selv bedst kan lide at gå så stilfuldt og korrekt klædt.

Men allerede dagen efter var jeg ude i vores indkørsel for at pudse forruden på bilen fri for insektlig, da vores nye nabo kom kørende hjem i sin bil og steg ud – også nu iført mørkt jakkesæt og så videre.

Jeg hilste på ham og bød ham velkommen på vores vej, idet vi ikke tidligere havde mødtes ansigt til ansigt. Så faldt vi lidt i snak, og han viste sig at være en meget høflig, men også elskværdig mand, og jeg gav mig tid til at fortælle ham lidt om kvarteret, hvor vi har boet i mere end 20 år.

På et tidspunkt faldt det naturligt, at jeg spurgte ham om, hvilken slags job han havde, og han svarede ligeud, at han arbejdede som bedemand i den største bedemandsforretning her i vores by.

I mit stille sind tænkte jeg, at det jo forklarede hans stilfulde og diskrete påklædning, og min nye nabo fortalte så, at han var flyttet hertil fra en by i den anden ende af landet, hvor han i en årrække havde drevet en begravelsesforretning online. Men han var løbet ind i problemer med at holde forretningen kørende, og det skyldtes ganske enkelt, fortalte han, at i sådan et udkantsområde, som han kom fra, der falder indbyggertallet hele tiden, så de senere år havde han ganske enkelt haft for få ”kunder” i forretningen.

Den gang, jeg startede forretningen, forklarede han, var min tanke, at når der nu ikke var andre bedemænd i miles omkreds, så kunne jeg nok være nogenlunde sikker på at have en stabil omsætning, for det er jo nu en gang et af livets vilkår, at folk dør på et tidspunkt, så antallet af begravelser ligger jo nogenlunde konstant.

Ja, det var i mine ører noget i retning af logik for burhøns, og han havde selvfølgelig ikke haft ret store chancer for at forudse, at befolkningstallet på den egn, hvor han havde slået sig ned, ville falde så meget, at det begyndte at knibe med omsætningen i hans forretning.

Han fortalte i øvrigt også, at der i hans mere end 30 år i faget var sket en ret markant udvikling i forbindelse med hans arbejde, for det er sådan, at der i dag er langt flere, der fravælger at få et gravsted og i stedet vælger en stille bisættelse, så der kun skal findes plads til en urne med asken.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.