Benny i baggy jeans

Ja, det måtte jo komme en dag, sagde min mand lidt sagtmodigt, da vores datter Laura havde spurgt, om hun godt måtte tage sin ven, Benny, med hjem på besøg. Vi skal nok lade være med at spille høj musik, lovede Laura.

Hun er 15 år nu, og selvfølgelig begynder man at få kærester i den alder. Hun har som de fleste andre haft et par skolekærester, men det har ikke været noget alvorligt, og hun har aldrig haft dem med hjem, selv om vi selvfølgelig ikke ville sætte os imod det.

Så når hun nu har spurgt, om det var i orden at have knægten på besøg, må vi vel regne med, at det er mere alvorligt denne gang. Min mand spurgte lidt kejtet, om jeg nu også havde forberedt hende ordentligt på det at have en kæreste, men jeg kunne berolige ham og fortælle, at Laura bestemt ved, hvad det handler om.

Og dagen oprandt, at Benny skulle komme på besøg om aftenen. Han viste sig at være en tilsyneladende tiltalende ung mand eller stor dreng, om man vil. Men hans påklædning gav os nu alligevel et mindre chok, for den var temmelig outreret.

Han mødte op i et par smarte og billige baggy jeans med meget farvestrålende print eller broderinger ned ad benene. Min mand spærrede øjnene noget op, kunne jeg se, men jeg smilede lidt for mig selv, for ham, jeg er gift med, er nu lidt konservativ med hensyn til påklædning.

Men Benny viste sig at være en ganske velopdragen, ung mand, der pænt gav hånd, og som også havde et pænt og høfligt sprog. Vi bød dem på cola eller andet, men det var tydeligt at mærke på de to unge, at det var helt i orden med en cola, men de ville nok foretrække at drikke den på Lauras værelse.

Da de var gået op på hendes værelse kom min mand med en bemærkning om det ”forfærdelige” hip hop tøj, den unge mand førte sig frem i. Herregud, svarede jeg, han er 15 år gammel, og du skal da ikke prøve at bilde mig ind, at du ikke også klædte dig alternativt, da du var i den alder.

Han protesterede lidt og hævdede, at det dengang mest var caps, man brugte til at skille sig ud fra mængden, og at det ellers var helt almindelige T-shirts eller sweatshirts, man brugte, ligesom bukserne var helt almindelige cowboybukser af den traditionelle slags.

Ja, I var nok noget kedeligere dengang, i hvert fald sådan som jeg husker det. Men i dag er de unge mænd langt mere modige, og det hele skal være mere farvestrålende. I øvrigt tror jeg nok, at den stil, der nu går under betegnelsen streetwear, oprindeligt stammer fra de amerikanske storbyer, hvor det nok var de farvede, der først tog den mode til sig.

Den har så bredt sig til hele den vestlige verden, og selv synes jeg, det er ganske festligt, at de unge mennesker klæder sig langt mere farvestrålende, end man gjorde i min generation.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.