Dyreparker i Danmark

Mangler du inspiration til aktiviteter med familien i påskeferien? Tag børnene med i en af Danmarks mange dyreparker. Tilbring en spændende og lærerig dag med familien og oplev dyrene helt tæt på.

Tre unikke dyreparker

Der findes mange zoologiske haver i Danmark, og de er altid et sikkert hit. I København kan man besøge Elefanthuset og Den Arktiske Ring. Der er mulighed for at møde elefanterne både ude og inde, når de skal fodres. I Den Arktiske Ring kan man komme helt tæt på blandt andet sæler og isbjørne over og under vandet. Derudover kan børnene være med til at fodre nogle af dyrene, hvilket er en sjov oplevelse at være med til.

På Lolland findes Nordeuropas største dyrepark. Parken er speciel, fordi man kan gå og køre rundt blandt dyrene, som går frit. Safariparken er delt op i kontinenter, således at man for eksempel på Afrika-kontinentet kun vil kunne se afrikanske dyrearter. Det er en speciel og helt unik oplevelse at komme så tæt på dyrene, som kun kan anbefales. Pak picnickurven og nyd en frokost i det grønne.

Hvis turen går til Jylland, så er regnskoven stedet at bruge sin eftermiddag. Dyreparken består at tre kæmpe kupler, der rummer kontinenterne Sydamerika, Afrika og Asien med hver deres dyrarter – store som små. Følelsen af regnskovsstemning er slående. Varme og fugtighed overvælder én, når man træder ind i, hvad der føles som en helt anden verden. Fuglelyde og vandfalds brussen blander sig med abernes kalden. Udover fugle og aber kan man blandt andet møde alverdens slanger, dovendyr, flagermus og piratfisk. Der er noget for enhver smag – også for voksne.

Udbuddet af dyreparker er mange, så man kan hurtig blive i tvivl om, hvilken en man skal besøge. Tjek dyreparkernes hjemmesider for at få yderligere information om fodringstider og events.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.