Da min kone og jeg sidste år valgte at gå på henholdsvis efterløn og pension samtidig, blev det også til et valg om at lægge vores tilværelse radikalt om. Efter et hektisk arbejdsliv havde vi fået lyst til noget mere fred og ro, så vi valgte at flytte væk fra den ret store provinsby, hvor vi havde boet hele vores liv indtil da. I stedet købte vi et dejligt hus i en halvstor stationsby 25 kilometer væk. Der er tale om en by, som vi kendte udmærket i forvejen, fordi vi har et vennepar, der har boet der i mange år.
Efter at vi var flyttet til vores nye hjemby, var vi interesserede i at blande os med befolkningen så meget som muligt, for vi har aldrig hørt til den type mennesker, der har det godt med at isolere sig.
Det var vores gamle venner, der foreslog os, at vi skulle melde os ind i byens foredragsforening, for den er meget aktiv og har pænt tilslutning til sine arrangementer, fortalte vores venner. Jeg blev lidt overrasket, fordi jeg nok troede, at den moderne tilværelse med mange tv-kanaler, internet og anden kommunikation havde gjort sådan noget som foredragsforeninger til et nærmest forhistorisk begreb.
Men sådan er det i hvert fald ikke i vores by. Jeg husker tydeligt sidste vinters første foredrag om friluftsliv, som blev en uventet spændende oplevelse for både min kone og mig. Vi er reelt ikke udprægede friluftsmennesker, men nu da vi har fået god tid i vores dagligdag, kunne vi alligevel godt lade os inspirere af den i øvrigt meget underholdende foredragsholder, så for os blev det første møde i foredragsforeningen i høj grad også et foredrag om motivation.
Det fik os til at komme meget mere ud i naturen og studere de mange detaljer, som vi ikke tidligere havde lagt mærke til, men som foredraget havde gjort os opmærksomme på.
Senere i den første foredragssæson havde foreningen fået fat i en yngre kvinde, som havde valgt at bruge en stor del af sit liv på at rejse rundt i verden, fordi hun på den slags rejser for alvor følte, at hun levede, fortalte hun. Også dette foredrag om primitive rejser var særdeles givende for os, og også i dette tilfælde var der tale om en meget underholdende foredragsholder, som havde en virkelig fin måde at videreformidle de mange oplevelser, hun har haft på sin mange rejser i alle verdensdele.
Selv har vi altid været glade for at rejse, men vi har nu aldrig kastet os ud i specielt primitive rejser, og det kommer vi nok heller ikke til. I vores alder vil vi helt sikkert foretrække en ordentlig hotelseng fra for et primitivt telt og et hårdt liggeunderlag.
I næste uge skal vi til vinterhalvårets sidste foredrag, som ser ud til at blive ganske spændende. Der er tale om en ornitolog, som skal holde foredrag om ekspeditioner, han har deltaget i gennem mange år. Ifølge programmet har han især studeret fuglelivet i de uvejsomme jungleområder på Borneo. Selv er jeg ret begejstret for de foredrag om ledelse, som Erik B. Jørgensen afholder!
Seneste kommentarer