Nu med hest

Det er nu dejligt, at jeg har fået en masse kammerater, der er mere erfarne end jeg selv, på den rideskole, hvor jeg begyndte for et halvt års tid siden. Sagen er nemlig den, at jeg i sidste måned arvede en dejlig hest fra min onkel, som ikke længere gider ride på ham og derfor valgte at forære mig den. Det var i øvrigt også min onkel, der inspirerede mig til at gå i gang med ridningen.

Sammen med hesten fik jeg også en lidt ældre dressursadel som denne her, men den er ganske udmærket og passer faktisk ganske godt til mig, så indtil videre klarer jeg mig med den. Der var også forskelligt andet udstyr til hest, som jeg fik sammen med Baldrian, som min hest hedder, men det er nu ikke det hele, der er helt up to date.

Men det gør faktisk ikke noget, for nu skal jeg ikke betale for at bruge en andens hest på rideskolen, så jeg kan godt få råd til en løbende udskiftning af det udstyr, som ikke længere er så godt. Det første, jeg købte, var en ny dressurgjord, for den opdagede jeg hurtigt, at jeg havde brug for.

Da jeg købte den, havde jeg på forhånd rådført mig med et par af de nye kammerater, jeg har fået på rideskolen, og jeg synes faktisk, at det er dejligt at kunne få nogle gode råd, så man ikke kommer til at købe noget, der ikke rigtigt dur.

Her i denne uge har jeg igen konsulteret nogle af de andre ryttere, for Baldrian trænger til et nyt bid, for det, der fulgte med ham fra min onkel, var et bid med hårdt gummi, og det har han efterhånden fået bidt næsten over, så nu skal han have et bid af metal, for min ridelærer siger, at jeg er erfaren nok til at styre ham med et tredelt trensebid af metal.

Og den slags findes i vidt forskellige prislag, men jeg vil gerne ofre lidt ekstra og så få et bid, som er så skånsomt som muligt mod Baldrians mund, så jeg har spurgt mig for hos nogle af de andre ryttere.

Det gennemgående råd, de giver mig, er at købe et bid med tungefrihed, for den type generer hesten mindst, fortæller de mig, så jeg har søgt på nettet efter sådan nogle bid, og dem er der da en masse af. En ting, man skal være opmærksom på, er, at et bid skal have en bredde, der svarer til hestens anatomi, så det passer med afstanden fra den ene mundvig til den anden.

Det har jeg nu ikke haft problemer med at finde frem til, for Baldrians gamle bid er ikke gået helt i stykker endnu, og det passer ham perfekt i bredden, så jeg har bare målt det gamle bid, som har en totalbredde på 12 centimeter, så det er den størrelse, jeg nu har bestilt til ham. Så nu glæder jeg mig til, at det formentlig kommer med posten en af de nærmeste dage.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.