Nede i kælderen står der fem store, runde papirkurve. Du ved sådan nogen, der bare er lavet af tyndt, stift materiale, og som er nemme at flytte rundt. De er fyldt med paprør – altså emballage. Inde i paprørene er der plakater. Jeg har en ret stor plakatsamling. Det er sådan en fetich, jeg har. Plakater. Jeg kan ikke komme på besøg på et museum uden at købe mindst en plakat med mig hjem.
Også gaver
Jeg startede samlingen, mens jeg var studerende på første år. Dengang var der ikke penge til dyr kunst på væggene – men noget skulle jeg jo have på mine vægge. Og det var meget populært dengang. Det er det vist stadigvæk. Jeg brugte jo en del tid på forskellige kunstmuseer som et led i mine studier, og det var jo nærliggende at købe en plakat og hænge den op derhjemme i den lille andelslejlighed, jeg boede i dengang. Nogle gange får jeg dem foræret og indpakket i det fineste gavepapir.
Miljøvenlige plakatrør
Plakaterne har fulgt mig lige siden. Hver gang jeg er flyttet, har jeg haft det som en af de første prioriteter, at de skulle overleve flytningen uden at blive revet itu. Jeg kan godt huske, at jeg måtte ud og købe miljøvenlige paprør, da jeg flyttede fra andelslejligheden. Jeg havde jo smidt paprørene, jeg originalt fik plakaterne i. Det var en stor udskrivning på mit budget den første gang. Så jeg lærte at gemme dem. Og det gør jeg stadig. Nu gemmer jeg selvfølgelig paprørene, som jeg får plakaterne i, når jeg køber dem. De er sikkert indregnet i prisen.
Lige nu er jeg ved at sortere plakaterne. De skal sorteres efter temaer, og hvornår jeg har købt dem. Det er faktisk ret sjovt at se, hvordan min smag har forandret sig over de sidste 20 år. Som helt ung skulle der åbenbart være mange pangfarver og samtidigt, også stramme linjer på motiverne. Nu er jeg ligesom blevet lidt ældre og er blevet meget mere blød i min smag. Der må gerne være mange farver. Men ikke så hidsige. Og linjerne må også gerne være blødere. Interessant. Har det noget at gøre med, at man ligesom bliver høvlet af og selv bliver mere tolerant, når man bliver ældre, og har fået noget erfaring? Muligvis.
Jeg har ændret mig
I hvert fald så kan jeg se, at jeg har ændret mig. Men jeg finder en meget gammel plakat. Den er faktisk et samlerobjekt. Den er kun lavet i et meget begrænset antal. Jeg tror, at jeg tager den med op og hænger den op igen. Den er faktisk ret flot. Godt nok med hidsige farver. Og stramme linjer. Den er også signeret af kunstneren, der har lavet den. Mon jeg har en ramme? Det har jeg sikkert. Jeg lægger paprøret til side, hvori plakaten ligger. Derefter går jeg hen til alle de rammer, jeg har stående. Finder en, som plakaten passer til. Stiller den til side.
Jeg tager den og plakaten med op i stuen. Rammen skal først lige vaskes af. Derefter skal jeg finde det helt rigtige sted til den. Væggen inde i stuen – eller den ude i køkkenet? Jeg tænker over det, mens jeg læser en artikel om miljø.
Seneste kommentarer