Han har gjort det godt, min gamle studiekammerat, Nikolaj, selv om han aldrig gjorde sine studier på universitetet i Århus helt færdige. Vi læste begge to jura, og allerede i den første af vores sommerferier tog vi et feriejob i samme branche, da vi tilfældigt fik at vide, at et stort flyttefirma i Århus søgte sommervikarer til at erstatte de fastansatte flyttemænd, når de holdt ferie.
Det var et fysisk hårdt job, men hverken Nikolaj eller jeg havde problemer med fysikken, for vi var ret ivrige med at dyrke forskellige sportsgrene, så vi kunne i hvert fald tillade os at sige, at vi var i god form.
Flyttefirmaet må åbenbart også have været tilfreds med vores indsats, for da sommerperioden var overstået, foreslog den kørselsleder, der var vores faste kontakt, at vi kunne komme igen næste sommer, hvis vi var interesseret.
Det var vi, og sådan fortsatte det faktisk i fem år for mit vedkommende, mens Nikolaj et års tid tidligere fortalte mig, at han var godt og grundigt træt af at studere, og han følte sig langt bedre tilpas om sommeren, når vi var ude at arbejde som flyttemænd. Derfor havde han aftalt en fastansættelse med flyttefirmaet, og han stilede efter at arbejde som flyttemand i et år eller to, mens han fandt ud af, hvad han ville med sit liv.
Da jeg blev færdig som jurist, skiltes vores veje, og jeg flyttede til København, fordi jeg havde fået ansættelse i et af ministerierne. Et par år senere var det helt tilfældigt, at jeg mødte Nikolaj på gaden. Han fortalte, at han ikke længere arbejdede som flyttemand, idet han nu havde ansættelse som kørselsleder i et flyttefirma i København – nemlig dem her. Han savnede det fysiske arbejde lidt, men så må man jo holde sig i form ved at dyrke sport, som han sagde.
Det tilfældige møde på en gade i den indre by gjorde, at Nikolaj og jeg igen optog forbindelse og jævnligt mødtes. Vi var på det tidspunkt begge blevet gift, og heldigvis gik vores koner også godt i spænd med hinanden, så vi sås forholdsvis tit.
På en måde var Nikolaj blevet bidt af flyttebranchen, og han talte tit om, at han holdt et grundigt øje med hele den branche, fordi hans drøm var en dag at blive selvstændig og drive sit eget flyttefirma. Men den slags er ikke så nemt, hvis man ikke selv har noget kapital, for et veldrevet firma koster uhyggeligt mange penge, fortalte Nikolaj.
Men en dag kom han så og berettede, at nu så hans drøm ud til at gå i opfyldelse, for han var gået i forhandlinger med ejeren af et flyttefirma i Odense : http://www.fragtopgaver.dk/flyttefirma-odense/ , som gerne ville have solgt sit firma, da manden havde rundet de 70 år.
Firmaet går ikke så forrygende, som man kunne ønske, men det må så være min opgave at gøre det til en guldgrube, sagde Nikolaj. Nu har han drevet firmaet i fire år, og han har mere end fordoblet omsætningen og antallet af medarbejdere er øget ganske betragteligt.
Seneste kommentarer