Kuren mod rygsmerter

Nu har min onkel, som jeg rent tilfældigt er nabo til, gennem det seneste halve år været igennem flere omgange med røntgenfotografering og scanninger, fordi han har konstante smerter i sin ryg. Men lægerne har ikke kunnet finde en konkret årsag til hans smerter, så han må klare sig gennem dagligdagen ved hjælp af et ubehageligt stort antal smertestillende piller.

Men nu er der måske et lys for enden af tunnelen. Min onkel er begynd på en serie behandlinger med akupunktur, og allerede nu efter de tre første konsultationer mener han, at han kan mærke en forbedring. Det er i hvert fald noget nemmere at få kæmpet mig ud af sengen om morgenen, har han fortalt.

Det var noget af en tilfældighed, der satte ham i gang med den behandling. Jeg har selv i en del år været rigtig træt af, at jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at holde op med at ryge, og da jeg så for nogen tid siden så en annonce fra et par akupunkturlæger, der for nylig har etableret sig her i byen, besluttede jeg mig for at bestille en tid hos dem for at prøve, om den behandling kunne få bugt med min trang til at ryge.

I annoncen reklamerede de nemlig helt konkret med rygeafvænning med akupunktur. Det har jeg da hørt om før, men denne gang mente jeg, at det var noget andet, fordi det er uddannede læger, der udfører behandlingen, og det føler jeg mig trods alt mest tryg ved.

Det har været en succes for mig, idet jeg tydeligt kan mærke, at mit fysiske behov for tobak nu stort set ikke er til stede mere. Selvfølgelig savner jeg hyggen ved at sidde med en smøg, men jeg holder mig i skindet, for jeg vil virkelig gerne være forhenværende ryger.

Da jeg sad i venteværelset på akupunkturklinikken, bladrede jeg lidt adspredt i den brochure, som lægerne havde lagt frem for at redegøre for, hvordan sådan en behandling foregår. I brochuren var også opremset en række af de lidelser, som akupunktur kan hjælpe på, og så var det, at jeg fik øje på, at behandlingsformen også kan bruges til behandling af rygsmerter.

Nu har jeg lige bestilt et weekendophold, så efter det skal jeg kigge nærmere på den sag også!

Jeg kom selvfølgelig til at tænke på min onkel, som var så plaget af sine rygsmerter, og da jeg kom hjem fra klinikken, gik jeg straks over til ham og foreslog, at han skulle prøve med akupunktur. I starten slog han nærmest syv kors for sig, for den slags kvaksalveri ville han ikke udsætte sin krop for, som han udtrykte det.

Men da jeg så fortalte ham, at det er rigtige læger – endda danske læger – der udfører behandlingen, fik piben en anden lyd, og min onkel lagde pludselig al sin mistillid til denne gamle, kinesiske behandlingsform væk. Han fik telefonnummeret til klinikken af mig, og næste dag ringede han og fik en tid til den første behandling.

Onkel har på klinikken fået at vide, at han skal have op mod 10 behandlinger, men så skulle hans ryg også gerne være smertefri igen.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.