Hvorfor kan man egentlig ikke bare lægge fliserne direkte på jorden, spurgte jeg min mand, da han var begyndt på forberedelserne til at lægge en ny terrasse i vores have. Det skulle jeg måske ikke have spurgt om, for det udløste et længere foredrag fra hans side, men på den anden side så blev jeg da lidt klogere.
Han fortalte mig, at det har noget at gøre med, at almindelig muldjord udvider sig og trækker sig sammen alt efter, hvor våd jorden er, ligesom den om vinteren ændrer struktur, når der kommer frost. Derfor vil der ikke gå ret lang tid, før terrassefliserne kommer til at ligge skævt i forhold til hinanden.
Stabilgrus først
Skal det gøres helt rigtigt, skal man faktisk starte med en bund af stabilgrus, som så skal vibreres godt med en pladevibrator, for så får man en god, fast bund, som ikke lader sig rokke af hverken regnvand eller frostvejr.
Mit spørgsmål var så, hvad stabilgrus er for noget, og han forklarede mig, at det er en mere grov variant af grus med forskellige kornstørrelser, og når korn af forskellige størrelse pakker sig godt sammen, så skrider de enkelte korn ikke så nemt fra hinanden, hvilket gør gruslaget mere stabilt. Rent faktisk er der i stabilgrus også en del mindre sten, typisk af størrelse som marmorkugler, og de er også med til at skabe stabilitet i gruslaget.
Tyndt lag øverst
Ovenpå det stabile gruslag skal man så have et tyndere lag sand eller grus, som har en meget ensartet kornstørrelse. Det er nødvendigt for at kunne trække sandet af, så overflade bliver helt jævn. Hvis den ikke er det, kan man heller ikke få fliserne eller belægningsstenene til at ligge helt plant, og så bliver det en elendig terrasse, som min bedre halvdel understregede.
Jeg overlod ham til arbejdet med terrassen og gik i stedet ned i haven for at fjerne ukrudt i det bælte med prydbuske, vi har nederst i haven. Det med at luge ukrudt er faktisk ikke noget, jeg holder ret meget af, så under arbejdet kom jeg til at spekulere på, om man ikke på en eller anden måde kan undgå det trælse arbejde.
Ukrudtet?
Tanken om at sprøjte med noget ukrudtsgift strejfede mig, men det er jeg principielt imod, for jeg synes ikke, man skal belaste jorden med mere gift end højst nødvendigt. Og jeg er heller ikke stemt for at bruge en ukrudtsbrænder, for man kan alligevel ikke komme helt tæt på prydplanterne med sådan en, hvis man da ikke vil risikere at komme til at beskadige buskene.
På et tidspunkt trådte jeg et par skridt tilbage for at danne mig et overblik over, hvordan det mon ville komme til at se ud, hvis man lagde et godt lag billigt træflis mellem buskene, for sådan et lag holder jo lyset væk fra jorden, og så kan ukrudtet ikke spire.
Jeg blev enig med mig selv om, at det nok vil være en god løsning, for det er et naturmateriale, og jeg synes ikke, at det skæmmer i en have.
Seneste kommentarer