Præsentation som fag

I dag er jeg rigtig godt tilfreds med, at jeg stod fast på at øge mine kompetencer, da jeg for nogle år siden for første gang i mit liv stod i den situation, at jeg befandt mig i arbejdsløshedskøen. Jeg var som 52-årig blevet afskediget fra mit arbejde gennem godt 25 år, fordi firmaet ganske enkelt gik ned med flaget og var tvunget til at lukke som en følge af finanskrisen.

I kraft af min lange ansættelse havde jeg seks måneders opsigelsesvarsel og var således sikret min normale løn i det halve år. Min første tanke var, at jeg da nok skulle kunne finde et andet arbejde i løbet af de seks måneder, men virkeligheden var bare, at de fleste virksomheder led under finanskrisens følger og ikke havde mulighed for nyansættelser.

Derfor traf jeg den beslutning, at jeg ville øge mine kompetencer ved at tage på nogle kurser med et indhold, der var relevant for mit fag, som er indenfor handel i bred forstand. Jeg gjorde mig klart, at hvis jeg først var kommet på dagpenge efter min opsigelsesperiode, ville der nok være nogle snærende regler for, hvordan man som arbejdsløs må uddanne sig, så min beslutning gik ud på, at jeg selv måtte sørge for min videreuddannelse indenfor det halve år, som min opsigelsesperiode lød på.

Der var kun mig selv til at betale, men så længe jeg fik min normale løn, gik det også an. Så jeg startede med at tilmelde mig et kursus i præsentationsteknik, for det mente jeg nok, jeg kunne få brug for, og så kunne jeg nok også have gavn af ny viden på det felt, når jeg forhåbentlig på et tidspunkt skulle præsentere mig selv som den rigtige kandidat til en ny stilling.

Det var på en måde den samme bagtanke, jeg havde, da jeg besluttede mig for at fortsætte med et par forskellige kurser i forhandlingsteknik, for igen var min tanke, at det nok ikke er så ringe endda at være god til at forhandle, når man skal til en ansættelsessamtale.

Men selvfølgelig var det først og fremmest mine egne kompetencer i relation til de ledige stillinger, som selvfølgelig opstår fra tid til anden, det hele handlede om, så i løbet af de seks måneders opsigelsesperiode, hvor jeg jo altså fik fuld løn uden at skulle gå på arbejde, samlede jeg ganske enkelt så mange kursusbeviser som muligt sammen i håb om, at det på et tidspunkt ville styrke mine chancer for et nyt job, der kunne passe til min uddannelse og erfaringer.

Og det lykkedes heldigvis også. Det var lidt pudsigt, for mens jeg deltog i et kursus i ledelse, blev jeg af kursuslederen gjort opmærksom på, at hans arbejdsgiver faktisk stod og manglede en administrativ leder til de kursuslokaler i København, hvor det kursus i ledelse blev afviklet.

Så jeg skyndte mig at søge stillingen, hvis indhold nogenlunde passede til mine kompetencer. Jeg var til en ganske kort ansættelsessamtale og endte med at blive udvalgt til stillingen. Så jeg nåede aldrig at blive rigtigt arbejdsløs.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.