«

»

jun 21

Salg af blækpatroner

En af mine bekendte gennem mange år, Allan, er i bund og grund en rigtig krejler, men han er også købmand med meget stort K, for man kommer næsten altid til kort, når man handler med ham – forstået på den måde, at når man handler med Allan, så er der normalt kun én vinder i handelen, og det er Allan selv.

Han driver en ganske almindelig købmandsbutik her i vores lille by, der ret beset er for lille til, at det burde kunne lade sig gøre at drive en købmandsbutik her. Men Allan kan, fordi han har en fantastisk næse for at opsnuse gode tilbud rundt omkring. Så køber han et parti varer meget billigt og kan så sælge dem i sin forretning med en god fortjeneste.

Jeg var inde hos ham i går for at købe nogle almindelig dagligvarer, og så fik jeg øje på en stor opstilling af æsker med printerpatroner af mange forskellige typer. Jeg blev lidt nysgerrig og spurgte Allan, om han nu også ville drive en forretning med kontorforsyning.

Nej kun de her patroner, svarede han og fortalte, at han havde fået nys om et temmelig stort parti blækpatroner i en forretning, der var gået konkurs. Han havde så kontaktet konkursboets kurator og havde spurgt, om det store parti patroner var til salg. Kurator var mere end tilfreds med at finde en køber til hele partiet, så de havde handlet færdig på få minutter, hvorefter Allan kunne konstatere, at han havde fået hele partiet til en pris på omkring halvdelen af den normale markedsværdi.

Det fortalte han i hvert fald mig, men jeg kender ham godt nok til at vide, at han i virkeligheden havde fået patronerne endnu billigere, for han er typen, der ønsker at overbevise sine kunder om, at de får deres varer til nærmest foræringspris, men han selv kan fryde sig over en god fortjeneste på handelen.

Tilfældigvis varer det ikke ret længe, før jeg skal have skiftet blækpatroner i min egen printer, så jeg spurgte, om der i partiet også var blækpatroner til Canon printere, men det var der desværre ikke, selv om der var patroner til mange forskellige fabrikater.

Det var selvfølgelig lidt ærgerligt for mig, at jeg ikke lige kunne score nogle billige blækpatroner, men man kan jo ikke være heldig hver gang. Allan og jeg snakkede lidt om, at det nok ikke ville være muligt at få afsat så mange patroner til hans normale kundekreds, og han fortalte så, at han allerede havde kontaktet vores lokale ugeavis om at få indrykket en annonce, så han kunne få budskabet om de billige printerpatroner ud til en bredere kreds. Der er et stort behov for billige blækpatroner og printerpatroner i markedet.

For jeg kan faktisk sælge dem til cirka halv pris i forhold til, hvad de koster andre steder, fortalte han, så jeg er ikke nervøs for at brænde inde med dem. Og jeg tænkte ved mig selv, at så havde han i hvert fald maksimalt givet en fjerdedel af normalprisen for dem, for ellers ville han ikke have kastet sig ud i den handel.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan bruge disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>