Sygt eller raskt sind?

I vores moderne samfund er det mange steder ilde set at være syg i sindet. En blindtarmsbetændelse, kræft eller brok – det er fint nok. Men et sygt sind? Det er tabu for mange, og det er jo helt forkert, for sindet er i hjernen, og hjernen kan blive syg præcist, som resten af kroppen kan det. For eksempel er der utroligt mange mennesker, der må døje med symptomer på angst. Angst som en lidelse betyder, at vores hjerne går i alarmberedskab, som var vi truede på liv eller velfærd, selvom situationen bestemt ikke er farlig. Det kan være ved selskabelighed, før en tale eller alle mulige andre situationer.

Hvad er angst?

I stedet for at skrive det hele her, vil jeg linke til en fremragende hjemmeside, der yderst sobert forklarer, hvad både angst og panikangst handler om. Det er en hjemmeside for en behandler, der er specialiseret i at behandle angstrelaterede lidelser UDEN brug af medicin.

Når et menneske rammes af et anfald af angst, sender hjerne store mængder hormoner, adrenalin m.m. ud i kropen. Dette sker, fordi hjernen “fejltolker” og går i højeste alarmberedskab – samme beredskab som hvis man for eksempel er under beskydning, står foran en farlig bjørn etc. Og det betyder, at personen i angst HANDLER, som var der tale om en yderst alvorlig trussel.

For os, der ikke lider af angst, kan det være umådeligt vanskeligt at forstå, men det er vigtigt at indse, at for den lidende, er faren yderst reel.

Hvad så med det, der kaldes panikangst?

Panikangst opstår, når kroppen driver gæk med os så at sige. Et angstanfald gør ting ved kroppen, som det allerede er beskrevet. Og det, at vi ikke kan kontrollere vores krop, øger angsten og kan udløse et anfald af panik, hvor alt rationale forsvinder. Ofte er et panikangst anfald så voldsomt, at folk ender på skadestuen, fordi andre fejlagtigt tror, der er tale om et slagtilfælde eller et hjerteanfald.

Panikangst kan stort set aldrig behandles med medicin uden samtidigt at fjerne livskvaliteten hos patienten. Men terapiformer som tankefeltterapi har en ret høj succesrate. Du kan blive klogere på behandling af panikangst her.

Ofte hyperventileres der, og det er faktisk ikke en joke, når du i film ser folk ånde i en papirspose. Det hjælper – og det beskytter mod en overiltning af hjernen, der så blot vil gå i et endnu vildere kredsløb.

Hvis du lider af panikangst eller kender nogen, der gør det, vil vi meget gerne høre dine kommentarer herunder!

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.