Det er godt nok en bitter pille at skulle sluge. Men vi er altså nødt til at aflyse det event, vi havde planlagt. Det skulle være afholdt i næste uge, men med den her Covid-19 virus, har vi ingen andre valg.
Teambuilding og Corona
Vi har derfor ringet virksomheden op for at fortælle dem, at deres firma event skal aflyses. Det vil ikke være ansvarligt af os at afholde det. Mange af de teambuilding aktiviteter, vi havde planlagt i fællesskab med dem, indeholder jo en del fysisk aktivitet, hvor deltagerne ikke kan undgå at komme i berøring med hinanden. De fleste af virksomhedens medarbejdere kan arbejde hjemmefra, men vi ved jo ikke, hvem de har været i kontakt med. Så for ikke at udsætte nogen – eller os selv – for fare, så aflyser vi alle arrangementerne, som vi er blevet booket til. I hvert fald indtil den 15. juni.
Vi havde ellers en fuld kalender. Især april og maj er meget populære måneder at afholde den slags firma events i.
Populære Viking Games
Og vores Viking Games er især meget populære. Der er flere og flere, som efterspørger dem. Både fordi de virkeligt er sjove, men jeg har lidt på fornemmelsen, at de også er meget populære, fordi de er usædvanlige, og fordi de alle kan deltage i dem. Og så er der jo en generel, stor interesse for vikingetiden blandt danskerne. Så når vi kan lave sjove og spændende aktiviteter, ja så giver det sig selv, at mange gerne vil afholde sådan et arrangement.
Så med den krise, som vi er i lige. i øjeblikket er det virkeligt øv. Det er bøvlet. Vi har jo en del medarbejdere, som vi ikke kan love, at vi kan betale i de næste måneder. Det kan tænkes, at vi bliver nødt til at lukke forretningen. Vi udvikler jo hele tiden nye aktiviteter inden for de forskellige temaer, vi arbejder med. Nu senest, den her aktivitet, som vi kalder Thors Tårn. Den har været rimeligt kostbar at udvikle. Vi har jo haft både ingeniører og arkitekter på selve udviklingen. Det er ikke billig arbejdskraft. Og det her med at få skrevet dialoger ned, så vi også giver konkret, og korrekte oplysninger om vikingerne er heller ikke en billig del af selve udviklingen af vores aktiviteter.
Vi får jo utroligt mange spørgsmål om vikingerne og vikingetiden, når vi afholder Viking Games.
Trist – men vi kommer igen
Ja, det er rigtigt trist, at vi står i denne situation. Jeg talte med en virksomhedsleder, som havde booket et arrangement med os i begyndelsen af april i går. Hun blev oprigtigt ked af det. Men hun forstår naturligvis situationen. Hun spurgte, om hun kunne booke en dato i efteråret, så virksomhedens arrangement bare skal udsættes.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare hende. Ja, naturligvis ville nok have været det logiske svar. Men hvem ved, hvor længe, krisen varer? Hvem ved, om vi eksisterer som firma, når krisen er ovre? Det kan man jo ikke forudse. Jeg valgte at svare hende, at jeg ville kontakte hende, lige så snart jeg ved noget mere.
Seneste kommentarer