Uddannelse for fremtiden

Det er ikke så få aftener, vi gennem de seneste uger har brugt på at diskutere med vores datter, Liselotte, hvad hun skal satse på, når hun fra næste skoleår skal gå på en efterskole. Det er ved at være ved den tid, at hun beslutter sig for, hvilken skole hun skal vælge, og vi forældre kan ikke helt undgå at blande os lidt, for ellers risikerer vi, at hendes 10. skoleår bare går op i hat og briller.

Sagen er nemlig, at Liselotte går meget op i de kreative fag samt i sport og idræt, mens hun ikke for nuværende er ret meget interesseret i de traditionelle skolefag. Omvendt ser vi gerne, at hun bliver styrket i de klassiske fag, selv om hun bestemt ikke klarer sig dårligt i dem, for der sidder et godt hoved på hende.

Personligt tror jeg, at der er tale om et udslags af hendes senpubertet, at hun for tiden ikke rigtigt gider at interessere sig for de almindelige skolefag. Især matematik hænger hende ud af halsen, og min mand har mange hidsige diskussioner med hende, når han fra tid til anden sidder og hjælper hende med matematikopgaverne. Og en uddannelse med matematik er altså særdeles gangbar!

Liselotte har det med at afvise netop det fag, for hun satser på en uddannelse, der skal have noget med ernæring og kost, sundhed og vægttab at gøre, og hun kan for tiden slet ikke se, at hun i sådan et fag har brug for at kunne klare sig matematisk.

Jamen hallo, siger min mand til hende: Husk nu på, at du kun er 15 år gammel, og dine ønsker med hensyn til uddannelse kan nå at ændre sig mange gange, inden du er færdig med gymnasiet, som du jo er fast besluttet på, at du vil gennemføre.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg entydigt er på Liselottes side i den diskussion, men jeg er nu ikke i tvivl om, at netop ernæring og sundhed er et område, som hun nu i en hel del år har interesseret sig så meget for, at jeg tror, hun holder fast i det område, når hun skal i gang med en egentlig uddannelse.

Hun flirter med tanken om at tage en sygeplejerske uddannelse (via fjernundervisning faktisk) først og så eventuelt bygge videre med en uddannelse, hvor hun kan specialisere sig i spørgsmålet om ernæring. Og netop den ide har min mand taget til sig, og han har på nettet søgt på sygeplejerskeuddannelsen og kan nu overfor Liselotte dokumentere, at matematisk forståelse bestemt ikke er ligegyldig i det fag. Så lige i øjeblikket er min mand nok et lille hestehoved foran i de diskussioner.

Jeg kan også mærke på Liselotte, at hun inderst inde godt er klar over, at man ikke bare kan vende ryggen til matematik, ligegyldigt hvilken uddannelse hun til sin tid vil i gang med, og min mand præsenterer det ene eksempel efter det andet for hende på, hvor vigtigt det er at kunne klare sig med de tørre og kedelig tal uanset uddannelsen. Hans lidt specielle psykologi overfor hende skal nok vise sig at virke.