Det gjorde mig oprigtigt ked af det, da det for et par uger siden viste sig, at vores soveværelse var blevet invaderet af væggelus. Umiddelbart kommer man jo nemt til at tænke på manglende rengøring som en årsag til, at sådan nogle små insekter tager bolig i ens hjem, så jeg følte mig på en måde medansvarlig for, at vi havde fået væggelus i huset.
Selv om jeg nok ikke ligefrem lider af rengøringsvanvid, synes jeg nu nok, at jeg holder vores hjem tilpas rent og pænt, så det ramte mig på min selvtillid, at vi havde fået besøg af disse blodsugende skadedyr.
Vi opdagede det ved, at både min mand og jeg fik nogle små røde knopper på underbenene, og vi var ikke i tvivl om, at der var tale om insektbid, og i første omgang tænkte vi begge to på lopper, for det er ikke så længe siden, at vi passede min gode venindes kat, mens hun var på ferie på Mallorca.
Men så var det, at min mand fik øje på et lille vingeløst insekt, da jeg pillede lagenerne af vores madrasser for at vaske dem sammen med det øvrige sengetøj i det håb, at vi kunne slippe af med lopperne på den måde.
Min mand syntes ikke, at insektet lignede en loppe, så han tog et nærbillede af det for at få en god bekendt til at identificere krybet. Hans bekendte arbejder faktisk med skadedyrsbekæmpelse af enhver slags, så han måtte jo være den rette at spørge.
Og det var ham, der straks slog fast, at der var tale om væggelus, og han tilbød at komme på besøg hos os for at få udryddet de små blodsugende bæster. Det gjorde han samme dag, og vi slap helt af med væggelusene.
Han fortalte i øvrigt, at den mest almindelige måde, man kan blive invaderet af væggelus på, er at man slæber dem med hjem fra ferierejser eller lignende, for de små kryb trives normalt bedst i et noget varmere klima end her i Danmark. Det er præcis det samme som med kakerlakker, som de fleste af os jo netop forbinder med varmt klima i det sydlige Europa.
Jeg protesterede lidt og sagde, at vi da ikke har kakerlakker i Danmark, men der tog jeg tilsyneladende fejl. Min mands bekendte fortalte, at der faktisk er masser af kakerlakker i Danmark, men der er bare tale om nogle arter, der ikke bliver nær så store som de fede basser, man tit ser i Middelhavslandene.
Mange af de kakerlakker, vi støder på herhjemme, er faktisk på størrelse med de større arter af myrer, selv om de jo på ingen måde ligner myrer. Men det hører ikke til sjældenhederne, at jeg i mit firma er ude for at udrydder kakerlakker, som er noget temmelig svinsk noget at have med at gøre, fordi deres ekskrementer kan forurene for eksempel fødevarer.
Størst er problemet i fødevareindustrien, fordi der i sådan nogle produktionssteder er masser af føde for kakerlakkerne, som derfor kan mangfoldiggøre sig i et uhyggeligt tempo.
1 kommentar
Vi fik også væggelus med hjem fra sommerferien. Føj siger jeg bare. Det tog os hele weekenden at få rengjort. Håber godt nok de er væk nu.