Vores søn, Nicki, har nu altid været ret populær blandt kammeraterne, så vi er vant til at have mange unge mennesker rendende i huset, og både min mand og jeg synes faktisk, det er rigtig hyggeligt med Nickis kammerater, der kommer og går, som om det var deres eget hjem.
Og i det seneste års tid har Nicki fået endnu flere venner, og vi er ikke i tvivl om årsagen, for min mand er adjunkt og underviser på gymnasiet her i byen, hvor et af hans fag er matematik. Nu er Nicki og hans kammerater nået i den alder – de er 14-15 år gamle – hvor de er begyndt at få forholdsvis svære matematikopgaver i skolen, og så er det jo en god fidus at have en skolekammerat, hvis far kan give en hjælpende hånd, når der er noget, man ikke kan finde ud af.
Så det er efterhånden flere gange om ugen, at der sidder nogle unge mennesker omkring vores spisebord og i starten forsøget at hjælpe hinanden med matematikopgaverne. Men det ender hver gang med, at min mand træder til og giver den nødvendige hjælp til matematik, som de unge helt sikkert også er kommet for at få.
Min mand mener ikke, at han gør noget principielt forkert ved at hjælpe dem, for de er jo endnu ikke hans egne elever, og dertil kommer, at han selv går så meget op i sit fag, at han dårligt kan holde ud at se de unge mennesker sidde og fortvivle over noget, der for ham er såre simpelt, så han træder som sagt altid til med den matematik hjælp, de unge har behov for, hvis han da er hjemme på det tidspunkt.
Forleden aften opdagede jeg, at min mand sad og søgte efter noget på nettet. Det viste sig, at han ledte efter matematikopgaver, som gennem de senere år har været stillet til elever ved afgangsprøven for 9. klasse.
Han fortalte mig, at han faktisk var kommet til at holde af samværet med de unge mennesker, så nu havde han besluttet sig for, at han ville tilbyde hele flokken en lidt mere organiseret form for forberedelse til matematik eksamen (http://bestaamatematik.dk/vil-du-have-succes-med-forberedelsen-til-matematik-eksamen-laer-her-hvordan/ ) på den måde, at han ville aftale nogle bestemte aftener med dem, hvor de så kan mødes og gennemgå nogle opgaver, der er helt realistiske i forhold til de opgaver, de kan forvente at blive stillet overfor til deres afgangsprøve.
I går talte han med Nicki om den ide, og knægten blev fyr og flamme, for han var helt sikker på, at hans kammerater hellere end gerne ville tage mod min mands tilbud om hjælp. Og det gør de bestemt også, kunne Nicki fortælle i dag, da han kom hjem fra skole, så nu er han og min mand i gang med at lave et skema med seks aftener, hvor de unge mennesker så kan få lidt særundervisning, så de er ekstra godt klædt på til den matematikeksamen, der venter dem om knap et par måneder. Og jeg ved, min mand glæder sig til de aftener.
Seneste kommentarer