Brugskunst er også sengetøj

Det er da lige før, at man skal forhøre sig på den der auktion – er det ikke noget med Lauritz, den hedder – om de måske kunne have en vis værdi, sagde min søster. Under oprydning i vores barndomshjem efter at vores mor nu også er død, faldt vi over den store samling af emaljeskilte, som vi havde glemt alt om, at vores far samlede gennem det meste af sit liv.

En samler

Ret beset kan man ikke kalde ham en samler, for emaljeskiltene var det eneste, han nogensinde samlede på, og han fortalte ofte, at han var begyndt i sin unge dage, da han fik foræret et skilt med reklame for øl, og det syntes han var sjovt at sætte op på sit værelse, den gang han var ungkarl. Siden havde han dels købt dels fået foræret en masse andre gamle emaljeskilte, og han blev ved med at samle på dem med den bagtanke, at de måske kunne blive meget værd en dag.

Jeg overlod det gerne til min søster at undersøge den sag, men jeg regnede nu ikke med, at der ligefrem var skjult en formue i de gamle skilte. Men det viste sig alligevel, at vi scorede nogle tusinde kroner ved at få dem solgt på auktion.

Brugskunst

Ellers bestod vores arv nu mest af det indbo, der var i vores barndomshjem. Vores mor har altid været glad for brugskunst (hun køber det meste brugskunst hos egesgave.dk) af enhver art, og det er både min søster og jeg faktisk også, så vi har delt tingene mellem os og har ingen intentioner om at sælge noget af det. Og i øvrigt er der vist ikke noget af det, der har ret meget værdi, men for os har tingene trods alt en ganske stor affektionsværdi.

Ingen af os vil have nogle af min mors møbler, som er alt for gammeldags efter vores smag, så dem forærer vi væk til en genbrugsbutik. Til gengæld har vi begge to fået suppleret vores beholdninger af sengetøj ganske betragteligt, for min mor har altid haft en svaghed for sengetøj, så hun købte meget mere af det, end hun og far kunne bruge, så der var adskillige sæt, der slet ikke var pakket ud endnu.

En anden lidt gammeldags særhed, vores mor havde, var, at hun væltede sig i plaider af forskellige salgs. Både hun og vores far kunne godt lide at have en plaid omkring benene, når de sad og slappede af om aftenen, men for vores mor var det nu først og fremmest et spørgsmål om at brede plaider ud på sofaer og lænestole for at skåne betrækket mod unødigt slid og forhindre, at der kom pletter på betrækket.

Dem delte min søster og jeg mellem os, og jeg er især glad for en meget gammel bomuldsplaid, fordi jeg kan huske den som noget rigtig rart, da jeg var helt lille og ofte blev pakket ind i den, hvis det var koldt udenfor, og jeg kom frysende ind for at få varmen. Og plaiden er heldigvis hel og pæn den dag i dag.

I øvrigt er Egesgave efterhånden den bedste shop i Danmark, når det gælder sådan noget som kalkmaling af møbler!

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.