Jeg er bedemand

Man får uvilkårligt et godt kendskab til forskellige menneskers psyke, når man arbejder som bedemand, for kunderne er jo mennesker, der oftest er i dyb sorg og dermed meget sårbare. Derfor handler det for mig om at møde mennesker med forståelse, men mine erfaringer har lært mig, at jeg ikke skal optræde direkte trøstende, for kunderne foretrækker helt tydeligt at betragte mig som en samarbejdspartner og ikke en person, de vil åbne sig alt for meget overfor.

For mit eget vedkommende har mit arbejdsliv lært mig at holde en vis distance, så jeg ikke involverer mig i mine kunders sorger efter et familiemedlems dødsfald. Men jeg skal ærligt indrømme, at det trækker på de psykiske ressourcer, når det handler om et barn eller et ungt menneske, der er afgået ved døden, for de fleste af os kan vel ikke undgå at føle, at det er en uretfærdighed, der er overgået vedkommende og de efterladte, når der er tale om dødsfald for et ungt menneske.

Det er langt mere naturligt for mig, når en kunde for eksempel kommer i forretningen for at bede mig ordne en begravelse af et ældre menneske, som i mange tilfælde er kundens far eller mor. Man kan tydeligt mærke på den pågældende efterladte, at det betragtes som en naturlig del af livet, at man på et eller andet tidspunkt må sige farvel til sin far eller mor, som har nået en høj alder.

Og når først kunden og jeg er kommet på talefod, er det for mig en helt almindelig arbejdsopgave, jeg står overfor. Der er mange ting, som kunderne ønsker rådgivning om i forbindelse med en begravelse eller bisættelse – også i Odense, som stadigt flere vælger fremfor en traditionel begravelse.

Mange har ikke på forhånd gjort sig ret mange tanker om, hvor omfattende den samlede proces egentlig er. De ved selvfølgelig godt, at der skal vælges en kiste, men for mange er det en overraskelse, når jeg i forbindelse med en bisættelse også beder dem vælge en urne til den afdødes aske. Det har de færreste på forhånd tænkt på, men de erkender selvfølgelig med det samme, at det også hører med, når den afdøde har valgt at blive brændt.

Forleden dag havde jeg i min forretning besøg af et par, som skulle have begravet mandens far, der var død i en alder af 89 år. Parret fortalte, at de bare skulle have så billig en begravelse som overhovedet muligt, for mandens far havde ved sin død en formue af en pæn størrelse, så der kunne ikke blive tale om begravelseshjælp fra det offentlige.

Jeg tænkte, at det lød ret kynisk, for når den afdøde havde efterladt sig en vis formue, måtte der vel også være penge til at betale for begravelsen, så sparsommeligheden hos den afdødes søn kunne jo kun hænge sammen med, at han ville have mest muligt i arv.

Så jeg gav ham min faste pris på begravelse i standardudførelse, og den syntes han nu også var temmelig høj, men han valgte dog at lade mig få opgaven.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.