Det er godt, at vi har kiropraktorer, tænkte jeg, da jeg tidligere i dag forlod min kiropraktors klinik efter den fjerde og sidste behandling i denne omgang, Jeg kunne tydeligt mærke på min ryg, at hans behandlinger havde hjulpet meget, for tidligere var det ensbetydende med smerter for hvert skridt, jeg tog.
Det har selvfølgelig været min egen skyld, for der er jo grænser for, hvad man skal byde sin ryg, når den ikke er vant til hårde belastninger fra for eksempel hårdt, fysisk arbejde, og det er min ryg ikke. Alligevel har jeg knoklet hårdt i forbindelse med en total omlægning af vores gamle have, der efterhånden var blevet temmelig træt at se på.
Min kone og jeg blev sidste vinter enige om, at vi ville afsætte foråret og sommeren til at gennemføre et helt ny haveanlæg på vores grund. Vi ville lægge en helt ny græsplæne, plante nye buske og stauder samt etablere en helt ny indkørsel.
Der var nogle detaljer, vi ikke var helt sikre på, så på et tidspunkt bad vi min kones fætter, der er anlægsgartner i Struer, om at besøge os for at give os nogle gode råd. Han kom sammen med sin kone og besøgte os en søndag eftermiddag, hvor vi selvfølgelig bød på en middag om aftenen. Det blev en meget hyggelig eftermiddag, hvor vi var heldige med vejret, så vi kunne vandre rundt i haven i tørvejr.
Min kones fætter kiggede grundigt på de fire gamle elletræer, der står bagest i vores have. Efter lidt undersøgelse afsagde han sin dom: De skal ganske enkelt væk, for de er så gamle, at I risikerer, at de vælter i den næste storm, sagde han. Og så tilbød han heldigvis at komme og fælde dem for os, for professionel træfældning er ikke ligefrem indenfor mine specialer.
Han kom allerede søndagen efter og fældede træerne og savede det op til brænde, som han tog med sig på sin store trailer. Det var helt fint, for vi har ikke brændeovn.
Kort efter gik vi i gang med anlæggelsen af den nye have. Jeg kørte i mange timer med en havefræser for at få fjernet den gamle græsplæne, hvorefter jeg planerede og tromlede den og såede nyt græs efter min kones fætters anvisninger.
Derefter gik min kone i gang med at plante buske og stauder, mens jeg kastede mig over arbejdet med at lægge ny flisebelægning i vores indkørsel. Det var hårdt arbejde, men det var faktisk ikke på det tidspunkt, at min ryg begyndte at gøre knuder.
Det kom først i den sidste fase af vores arbejde, som bestod i, at jeg opsatte et vedligeholdelsesfrit hegn fra Lemvig langs den nye indkørsel i skellet ind mod naboen. Jeg havde lånt et pælebor til at bore hullerne til hegnets stolper, og det var under arbejdet med pæleboret, at jeg mærkede de første smerter i ryggen.
Jeg ignorerede smerterne og færdiggjorde arbejdet med hegnet. Det var en god fornemmelse at være færdig med arbejdet, men imod min forventning forsvandt smerterne i ryggen altså ikke af sig selv.
Seneste kommentarer