At holde med at ryge

Hold da op, hvor var det en stor lettelse at komme hjem fra to ugers ferie og opdage, at hverken min mand eller jeg igen var faldet i det hul, at vi begyndte at ryge igen. Sagen er, at vi har været på ferie på Mallorca, og vi havde selvfølgelig taget vores e-Cigaretter med, som vi har gjort det seneste års tid, efter at vi holdt op med at ryge almindelige cigaretter.

Alt er husket

Vi havde også husket at få opladere med til vores batterier, ligesom vi havde diverse reservedele som for eksempel et par nye batterier, fordampere og mundstykker. Og vi havde heller ikke glemt at tage en god forsyning af e-væske med i bagagen. Men da vi nåede frem til vores hotel og pakkede ud, kunne vi konstatere, at flasken med e-væske havde fået en skade, så al væsken var løbet ud mellem noget af min mands tøj. Det var nu heldigvis kun nogle sokker, det var gået ud over, og de var nemme at vaske i håndvasken på badeværelset.

Men vi stod så med det problem, at vi ikke havde noget væske at dryppe i vores elektroniske cigaretter, og vi havde ikke nogen forventning om, at vi kunne finde en forretning på Mallorca, der forhandler den slags.

Min mand tog det ganske afslappet og sagde, at så kunne vi jo bare nyde ferien og ryge nogle almindelige cigaretter. Jeg var noget betænkelig, netop fordi jeg var bange for, at det så kunne blive svært at slippe tobakken igen, når vi kom hjem.

Det var nemt

Jamen kan du huske, hvor nemt det var for os at slippe cigaretterne, den gang vi havde anskaffet os vores e-Cigaretter, sagde min mand trøstende, og det var faktisk rigtigt nok, at vi fra det ene minut til det andet var blevet ikke-rygere uden noget væsentligt afsavn. Og det er værd at nævne, at vi fik lidt hjælp med coaching også.

Så det endte med, at vi gik ind i en tobaksforretning og købte et par pakker cigaretter, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg nød igen at ryge almindelige cigaretter med rigtig tobak i. Og det fortsatte vi med hele ferien, og når jeg skal være helt ærlig, savnede jeg ikke på noget tidspunkt min e-Cigaret.

Men jeg spekulerede nu flere gange over, hvor svært jeg ville få det med at undvære de rigtige cigaretter, når vi kom hjem fra ferien, og dagligdagen igen skulle begynde. Min mand grinede lidt af mig og sagde, at vi jo bare måtte tage os sammen og klare os med vores eCigaret, når vi igen var hjemme.

Det er derfor, at jeg nu – en god uges tid efter afslutningen på vores ferie – kan mærke, at jeg alligevel slet ikke savner de almindelige cigaretter, selv om vi de første to dage efter hjemkomsten endnu havde nogle tilbage, som vi delte mellem os.

Min mand har haft den samme oplevelse, altså at det slet ikke er svært at holde sig fra tobakken, når bare vi har vores e-Cigaretter, så det kan godt gå hen og ende med, at vi også vil ryge almindelige cigaretter på vores næste ferie.

Disclaimer

Skriv et svar

Your email address will not be published.